Steinerskolerne i Danmark

Steinerskolerne i Danmark er en sammenslutning, der varetager fælles interesser og opgaver for landets steinerskoler. Steinerskolerne arbejder i respekt for den enkelte skoles autonomi og lokalt forankrede virke.
Vi repræsenterer og støtter frihed til at drive skoler med et værdigrundlag, der tager udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogiske tanker, og vi arbejder for forældres ret til at vælge skole for deres børn og for uddannelse til frihed i verden. Steinerskolerne formidler viden om pædagogikken og kendskabet til skolerne i det omgivende samfund og samarbejder med den globale bevægelse af frie skoler og steinerskoler.

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig orienteret om skolerne, uddannelse, vores internationale samarbejde og meget mere med Steinerskolerne i Danmarks nyhedsbrev.

steinerskoler.dk

Læs om steinerskolerne i praksis, alle klassetrin, 11.-12. klasse/Steiner HF, årsopgave, skolernes traditioner og rytme på vores søsterside steinerskoler.dk.

Steinerskolernes årsberetning 2023

Verdensvendt uddannelse og samskabelse – mellem fortid og fremtid… 
Året 2023 blev et år med status, nybrud og et bredt engagement, hvor væsentlige skridt blev taget til en styrket steinerskolebevægelse. Mange ansatte på skolerne har året igennem været aktive i faglige netværk, seminarer, kurser, uddannelser og stævner i ind- og udland, og samtalen om steinerpædagogikkens ståsted 100 år efter dens begyndelse har fundet nye og flere platforme. 

WOW-DAG 2024

I marts 2024 er det igen tid til WOW-Dag. Det er dagen, hvor steinerelever og -skoler donerer en skoledag og et dagsværk for at samle penge ind til støtte for børn og skoler i hele verden. Det indsamlede beløb sendes ubeskåret til Friends of Waldorf Education, som står bag indsamlingen og sørger for, at pengene når frem til dem, der har brug for hjælpen.
Se, hvilke støtteprojekter, der findes i WOW-regi her.
Til WOW-dag i april 2022 lykkedes det eleverne i Danmark at indsamle flotte 96.680 kr. sammen med efterfølgende private donationer. De indsamlede midler gik dette år specifikt til støtte for krigsofre i Ukraine.
Se regnskab for indsamlingen her.

Steiner HF – DPU-undersøgelse

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har i samarbejde med Steinerskolerne i Danmark udarbejdet en følgeforskningsrapport om de første Steiner HF-elever fra 2020-2022. Rapporten bygger bl.a. på elevernes oplevelse af Steiner HF, støtte i undervisningen, trivsel, læring, det sociale liv, rejser og årsopgaven. Endvidere om de har været tilfredse med fordelingen af fag, hvilke uddannelser de har de valgt, og hvad de laver nu.
Læs mere på vores kampagneside